.
Service til private: GLS Pakke Shops nu overalt i Danmark
Kolding, 19. August 2009. Med 460 Pakke Shops fordelt i hele Danmark er tilbuddet om at sende og modtage pakker med pakkeservicefirmaet GLS nu landsdækkende. ”Det er afgørende at alle modtagere har let adgang til vores Pakke Shops,” forklarer Karsten Klitmøller, Region Manager hos GLS Denmark. ”Tre år efter at vi introducerede GLS Pakke Shop konceptet, dækker vi nu hele landet.” Der er blevet taget godt imod denne service: I de sidste 12 måneder er mængden af pakker til og fra private tredoblet.
I løbet af tre år har GLS Denmark, som er det næststørste ekspres- og pakkeservicefirma på det danske marked, med sine Pakke Shops etableret et billigt alternativ til Post Danmark. Konceptet er skræddersyet til private kunder.
”Private har helt andre behov end vores forretningskunder,” siger Karsten Klitmøller, Region Manager hos GLS Denmark. ”I løbet af dagen er de tit ikke hjemme, men på arbejde eller andre steder. Vores svar på den låste hoveddør er Pakke Shop. Her kan private ikke kun aflevere deres pakker, men også afhente dem, og de er tidsmæssigt fleksible.” Pakke Shop har lejet sig ind hos landsdækkende kæder som for eksempel Coop og Blockbuster. Fordelen er, at de lange åbningstider gør det muligt at besøge Shoppene efter fyraften.
Onlineshopping uden problemer
For internetshoppere tilbyder GLS en fleksibel forsendelsesmulighed: ShopDelivery-Service. For onlinekunder i Danmark har det siden 2007 været muligt at få leveret varer fra efterhånden mere end 100 onlineshops, f.eks. www.bonaparte.dk, direkte til en bestemt Pakke Shop. Ved internetbestillingen opgiver køber sit postnummer og får angivet den nærmeste Pakke Shop. Når pakken er ankommet, adviserer GLS modtageren straks pr. e-mail eller sms. ”Internethandlen er steget voldsomt de seneste år, og Danmark ligger helt i spidsen,” siger Karsten Klitmøller. ”Med ShopDelivery-Service tilbyder GLS et praktisk alternativ til levering af onlinevarer, og både onlineforretningerne og kunderne bliver stadig mere glade for denne mulighed.”
Kvalitet leveret af GLS
GLS Denmark and GLS Express er selskaber under koncernen General Logistics Systems B.V., Amsterdam (GLS). GLS er et pan-europæisk selskab, der tilbyder pålidelig pakkedistribution og ekspres-service af høj kvalitet såvel som logistik løsninger. Virksomheden tilbyder sine serviceydelser gennem egne virksomheder og partnervirksomheder i 36 europæiske lande og har globale forbindelser gennem kontraktaftaler. GLS-systemet består af 36 centrale videreforsendelsessteder, 678 depoter og 13.000 ansatte. Virksomhedens 18.000 distributionsbiler transporterer årligt 350 mio. pakker ud til 228.000 kunder rundt i hele Europa. I regnskabsåret 2008/09 opnåede GLS en omsætning på EUR 1,8 mia. GLS står for “Kvalitetsførende i Europa“. Dette er, hvad alle, der arbejder for GLS, stræber efter at opnå hver eneste dag.
